Højere livskvalitet med en komfort kørestol

Komfort kørestol

Vi stræber alle efter en højere livskvalitet og et bedre liv generelt. Det kan ses i jagten på et bedre job, en ny sofa eller en ferie med familien. Men hvad med dem som ikke nødvendigvis kan sige fra, eller som ikke kan mærke smerterne fra kørestolen, men blot se de efterfølgende ’bivirkninger’, ved en kørestol som ikke passer til personen i den?

Det er nu muligt at få specialtilrettet kørestole

Specieltilretning af kørestole er ikke som sådan et nyt fænomen, men firmaerne som beskæftiger sig med speciel tilpasning er blevet meget bedre, de sidste par år, og langt mere erfarne. En af de ældre spillere på markedet er procomfort.dk, hvis arbejde hovedsagligt går ud på at tilpasse kørestolen brugeren/borgeren.

Hvad kan man få tilrettet på kørestolen?

Der er stort set ingen begrænsninger for, hvad du eller borgeren kan få tilrettet. Hvad enten der er behov for at justere i længden på den ene benstøtte, hvis ryggen er skæv eller noget helt tredje, er det altså muligt at tilpasse stolen, så den støtter og opretholder en sund og god holdning i kroppen.

Det er også muligt at tilpasse alle kørestole, så borgeren undgår siddesår og lignende. Dette er med til at øge livskvaliteten gevaldigt.

Det er ligeledes muligt at tilpasse el-kørestole, så hvis du eller en du holder af, døjer med problemer i den nuværende kørestol, som hæmmer komforten eller giver eftervirkninger, er der håb forude.

Andre komfort-fremmende hjælpemidler

Der findes stort set komfort-fremmende hjælpemidler til alle problematikker. Så hvis du har en problemstilling eller et behov, er det altså bare at hive fat i et af de mange firmaer, og spørge ind til dine muligheder, for at løse problemet. Der er ingen der er tjent med ubehag og ukomfortable stole, toiletsæder eller noget helt tredje.

Et andet lille redskab, som kan være med til at øge komforten hos den enkelte person, er en halskrave. En halskrave har til formål at hjælpe brugeren med at holde hovedet i en sund og naturlig ergonomisk position. Halskraven er altså et rigtig godt redskab til borgeren som har problemer med netop dette. En halskrave koster ikke alverdens, men du bør ikke vælge den billigste af de billige, da disse som regel ikke gør arbejdet godt nok, og borgeren stadig vil have svært ved at holde hovedet i en sund position.

Jeg håber denne artikel har givet lidt stof til eftertanke, og at du er mere opmærksom på dine nærmeste velbefindende og komfort. Det er ikke altid man kan se det, eller ved at det er et problem, før man har prøvet noget der er bedre.

3 gode råd | Sådan påbegynder du dit nye malerprojekt

malerprojekt

Når du skal i gang med et nyt malerprojekt bør du altid overveje planen om omfanget heraf nøje. Hvad enten du blot skal male et lille møbel eller i gang med den helt store renovering af dit hjem kan du bruge denne guide. Vi tilbyder den absolut mest basale viden og de bedste råd fra vores malere. Udforsk og undersøg herefter mere dybdeborende på Google eller hos fagfolk for, at få specifik viden om de overflader og hvilke produkter du bør anskaffe INDEN du går i gang. 

1) Brug kvalitetsmaterialer

Det kan være enormt fristende at smutte i Bilka og købe et læs fuld af den absolut billigste maling du kan finde. Desværre kan de billige mærker ofte betyde forskellen mellem et smukt eller frygteligt resultat når du maler. Vælger du en billig plastikmaling kan du risikere at den begynder at skalle aller ligefrem gulne med tiden. Vælg i stedet kendte mærker eller rådfør dig med en professionel maler eller malingsforhandler for ekspertråd. Vi har samlet en oversigt over de absolut bedste mærker vi selv bruger her nedenfor:

  1. Beck & Jørgensen
  2. Jotun
  3. Keim
  4. Caparol
  5. Junckers
  6. Guldberg
  7. Hagmans
  8. Relius
  9. Dalapro
  10. Würth

Udover selve malingen bør du også investere i gode pensler og ruller. Brug langhårede ruller til ru overflader fx murværk eller sandmalingsflader og korthårede til finere overflader som fx filt. Ligeledes bør du rådføre dig i din malerforretning inden du køber pensler, da disse ligeledes har forskellige fordele og ulemper alt efter hvad de skal bruges til. Derudover bør du overveje glans og malingtoner grundigt når du shopper. Forhør dig hos forhandleren om hvad du bør bruge på dine overflader for et perfekt resultat. 

2) Grunder og dobbeltlag

Der er rigtigt mange ting du skal tage højde for inden du maler. Grundlæggende bør du kende vigtigheden i at male dobbelt og grunde og/slibe før du maler. Når du maler i flere lag sikrer du at underlaget ikke ‘skinner igennem’. Maler du på en overflade som er malet i samme nuance som den nye maling, kan du i enkelte tilfælde nøjes med ét enkelt lag, men sørg for, at gennemgå arbejdet for helligdage eller for tynde strøg bagefter. Hvis du skal male et møbel eller på anden måde et trægulv bør du altid slibe først. Slibningen går dig fri af nedsunken skidt og malerrester i træværket og binder det nye lag maling bedre fast i træet. En grunder bruges på overflader som skal udstå hård brug og som ikke tidligere er malet. Så hvis du fx skal male et råt gulv bør du altid grunde inden, så malingen klistrer sig grundigt fast i underlaget. Døre, karme, køkkenlåger osv. kan du også vælge at slibe let for at ridse i malingen, men ofte er det nok blot at rense med en omgang grundrens. Sørg for at bruge handsker og luft godt ud når du arbejder med skrap kemi. Du kan finde mange gode råd og vejledning på Youtube (søg fx på ‘malgodt’ eller ‘handyman’). Du kan også læse mange gode blogs på malerbloggen raadogmal.dk

3) Brug malertape og afdækning

Det er SÅ svært at få maling, grunder eller anden hårdfør kemi af dine flotte gulve når først skaden er sket. Samtidig er det træls hele tiden at skulle helgardere sig mod pletterne. Invester i stedet i afdækningsmaterialer, som kan give dig ro i maven mens du koncentrerer dig om, at udføre selve arbejdet. Grundlæggende bør du anskaffe:

  • Stor rulle papir eller plastik-afdækning
  • Malertape 
  • Sække og affaldsposer 
  • Stang til malerrulle 
  • Malerspand og -bakke
  • Terpentin eller lign. penselrens
  • Slibepapir og -udstyr

Tips og tricks 

Brug malertape på stikkontakter, kanter, karme, vinduer osv. alt efter behov. Husk dog altid, at fjerne tapen umiddelbart efter malingpåførelse for, at tapen ikke bliver ‘fastlimet’. 

Brug affaldsposer eller frostposer til, at lukke om pensler, ruller og malerbakke. Luk helt lufttæt omkring de våde materialer så du stopper tørringsprocessen og kan fortsætte præcis hvor du slap dagen efter.

BØRN: Brug vand og sandsæbe til at fjerne malerpletter fra pensler, fingrer og rulle hvis du anvender en vandbaseret malingtype (indendørs maling). Du behøver ikke bruge skrap kemi som fx terpentin eller lign. men forbered dig på, at skulle skrubbe grundigt.